torsdag den 30. maj 2013

#19 dag - blog challenge

Jeg har aldrig været pigen med de mange kælenavne - jeg blev faktisk ikke kaldt noget i skolen. Der er altid piger som Anne Katrine der bliver kaldt A.K, dem med mellemnavnet eller det korte klingende efternavn der altid bliver kaldt det. Skolen er fyldt med A.K.'er, Lind & Lund'er. Så er der Malenerne der bliver kaldt Malle - og sådan fortsætter det.

Min mellemnavn er Kofoed - og tro mig når jeg siger man ikke ønsker et kælenavn der læner sig oppe af det! For det ender altid i ting med hov (læs: en ko's fod) eller Muuuh?

Dog kom der også det opfindsomme navn Muhria ud af ovenstående - og da det kom fra en kær venindes lille niece, blev jeg faktisk ikke så sur... og det har hængt lidt ved :) Det er dog mest min mor og nævnte veninde der kalder mig det.

Da jeg så blev ældre - og kom på efterskole, havde jeg en ret heldig periode med med blød og ren hud, i forhold til så mange andre teenagere. Hertil kom et kælenavn fra en anden veninde - nemlig Silke. Et kælenavn jeg faktisk var ret glad for, men som ikke rigtig "slog" igennem i det lange løb.

Det mest brugte kælenavn jeg har er Musse - det kalder min mor mig... også i fuld offentlighed, og til familie, kollegaer og hvem hun ellers snakker med om hendes dejlige musse ;) Hun bliver den anden vej kaldt Mummi af mig. Det er noget min bror og jeg har gjort i rigtig mange år efterhånden.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar