Viser opslag med etiketten anbefaling. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten anbefaling. Vis alle opslag

søndag den 24. februar 2013

Holste-bones

Yaaaaaiiii endelig skete det! Bones åbnede i Holstebro i torsdags - og vi var selvfølgelig med! Min far havde booket bord på åbningsaftenen, og inviteret yndlings (eneste) barnebarnet og datteren (mig) med derned :) Så afsted drog vi, mormor, morfar, Adam og jeg... og vi var spareribs sultne! :)

Vi blev taget rigtig godt imod, og sørget rigtig godt for af både vært og tjenere. Adam fik en børnemenu og der lå børnepose klar på bordet og ballon bundet til stolen. Det bragte stor lykke!! 

Maden skuffede bestemt ikke - salatbaren var frisk, sprød og manglede intet. Ventetiden var nærmest ikke eksisterende, og både spareribs og kylling jeg havde bestilt var virkelig lækker! Jeg er stor fan af Bones, og bestemt ikke mindre efter dette besøg. Synes de klarede deres åbning til UG og de småfejl det blev til, blev taget med smil og sød forstående samtale med gæsterne. Vi kommer gladeligt igen hurtigst muligt!! 

Adam med sin Bones cap :)


Morfar sørger lige for der kommer lidt mad indenbords


Gratis salatbar til børnemenuen bragte glæde :) 


På Bones må man gerne bide af et hel stykke kylling :)


Balloner er bare det bedste og sjoveste!

torsdag den 17. januar 2013

Sushi cravings!

Havde en ufattelig lyst til sushi igår - så ringede til min mor! Hun elsker også sushi - og er altid med på den :) De havde haft bettemanden om eftermiddagen hos dem, så jeg blev længe på job og bestilte sushi take-away til hende og jeg på vej hjem. Sushi'en er fra mit yndlings sushi-sted Restaurant Fuzhou i Holstebro. De laver det rigtig godt - og det er altid frisk. Har aldrig fået noget dårlig derfra - og så er det altid super hyggeligt at komme i Restauranten også. De har en stor kinesisk buffet, mongolian barbeque og sushi - så der er noget for en hver smag når hele familien er afsted. (Holstebro har også et andet sted med samme koncept - Restaurant Golden Palace, den kan i øvrigt også anbefales).

Mine yndlings sushi er Nigiri med grillet laks! :) og maki inside-out med stegte rejer i.... Namme nam!



Masser af laks og reje nigiri - og lækre maki ruller med laks, rejer og krabbe :)

Mine yndlings - grillet laks med special sauce, forårsløg og rogn på,
samt lækre inside-out makis med rejer

Min søn synes det så vildt spændende ud hvad vi spiste - så han stjal fluks mine pinde og ville selv igang. Det var priceless! Vi skreg af grin alle sammen.... Der er ikke noget så skønt som børn der efterligner ;)

tirsdag den 15. januar 2013

Pasta #part2

Som sagt er vi en pasta familie! :) Så her kommer min yndlings-pasta ret som jeg elsker at forkæle veninder og familie med. Jeg elsker at prøve selv at lave en ting jeg har fået på en cafe/restaurant som jeg kunne lide. Denne "stammer" fra Cafe Metropolitan på Frederiksberg, som er en super hyggelig cafe hvor jeg kom meget under min barsel, da det er en virkelig børne/baby-venlig cafe!

Det er en varm pastaret med tomat, masser af grøntsager - og toppen med frisk mozerella og serano skinke! MMmmmmm.....   
Lige præcis denne portion er fra da jeg havde besøg af en kær gammel veninde - og der var masser af tid til tøsesnak over maden, bare os to.

Retten tager i øvrigt ikke særlig lang tid og lave, og skal mest bare simre ;) Den er super let!!

Sådan gør du:

  • Kog pastapenne for sig selv, som du plejer at gøre.
  • Snit grøntsagerne - jeg har brugt Squash, Aubergine, friske champignoner, rød snack peber og løg, det går virkelig godt sammen med tomatsaucen.
  • Smelt lidt stegemagarine på en pande, og put grøntsagerne derpå. Der skal bruges en god portion grøntsager - de svinder nemlig lidt i størrelse når de bliver stegt.
  • Tilsæt et glas tomatsauce - jeg plejer bare at købe et glas billigt færdig tomatsauce som du kan købe alle steder. Ikke dolmio! Den er for sød til denne ret!
  • Lad grøntsagerne stå og simre i tomatsaucen, til grøntsagerne får den konsistens du ønsker. Nogle kan godt lide grøntsager med bid i - jeg kan bedst lide at squash osv. er blevet bløde, og lader det stå ca. 15 min.
  • Vend pastaen i saucen og anret i tallerken.
  • Put herefter små stykker frisk mozerella over - og top med et par skiver serano skinke! :) (Den kan også laves med kylling i stedet for serano skinken)
Velbekomme!! :)



Min søde veninde nyder i hvert fald hendes portion ser det ud til :)

Pasta med rejer

I vores hjem bliver der spist rigtig meget pasta - knap så meget kartofler og ris.... Vi er helt klart en pasta familie! :) Derfor bliver der selvfølgelig lavet rigtig mange forskellige retter med det efterhånden - og en af min mands yndlings er denne med fløde/tomat/hvidløgs sauce og kæmpe rejer. Og der skal ikke spares på rejerne :) Den er virkelig nem og lave - og tager max 30 min.. Den er også med succes serveret for flere hold gæster efterhånden. Inspirationen kommer fra en af mine yndlingsrestauranter (maden - ikke betjeningen) Italia som ligger i Holstebro. Der har de nemlig denne pasta med kæmperejer og det her er så min version.


Sådan gør du:

  • Kog spagetti for sig selv - som du altid gør.
  • Kom olie eller stegemagarine på en pande - helst så du får et lille lag på hele panden.
  • Når det bobler/steger - putter du 3-4 pressede fede hvidløg på så det steger med.
  • Herefter kommes alle rejerne på panden - vi plejer at bruge en hel pose frost kæmpe rejer, vil gætte på der er en 50 stykker i eller lignende. Vi plejer ALTID at pille halen af, som oftets sidder på når man køber kæmpe rejer. Det er noget værre gris at skulle pille dem af senere i saucen ;)
  • Tilsæt nu fløde (evt. madlavningsfløde) - bruger mellem 1/4 og 1/2 liter fløde alt efter hvor meget sauce der skal være.
  • Tilsæt koncentreret tomat pure (de små dåser - der er to størrelser som regel) - jeg bruger gerne 3/4 af en stor dåse. Men smag til - det er forskelligt om man helst vil have den mere fløde/cremet eller med mere tomat smag.
  • Lad det simre og smag til med salt/peber - og evt. mere hvidløg hvis den ikke smager af nok.
  • Den kogte pasta vendes i saucen med rejer - og voila! Bon appetit :)

Der er til 4 personer/portioner ovenfor :)

fredag den 2. november 2012

Ben&Jerrys... forever!



Hvis jeg skulle vælge et mærke indenfor is - som jeg kun måtte spise resten af livet! (oh tænk hvis man skulle tage det valg!) - så ville jeg til hver en tid vælge Ben&Jerrys...! :) Det er en evig trofast ven i fryseren, som aldrig skuffer. Dog er det ikke (grundet prisen) noget jeg har liggende på lager altid. Den anden dag, forbarmede jeg mig dog over mig selv, og slæbte deres nye variant med hjem, efter at have set reklamen for den tusind gange. 

Man går altså bare aldrig galt i byen, men de overdrevne "amerikanske" smags varianter med kage dej og jeg skal komme efter dig! Mmmm.... Smagen var "Dough-ble Whammy" og det var en blandet af vanille-cookie-dough is, blød chokolade fudge kerne og mørk rig chokolade is! Kan det være andet end godt?

Velbekomme!

Vestjysk specialitet :)

En lille hurtig anbefaling hvis man skulle komme forbi Holstebro (eller Struer for den sags skyld) - og man ikke har kendskab til en af de lokale retter = Pindebøf :)
Retten kender jeg fra "Pingvinen" i Struer, og den er så sneget sig ind på "Olivers" i Holstebro også... nå men til ikke-kenderne, så består retten i små stykker godt krydret kød, pommes frites og kold bearnaise creme :) Mmmm.... Og så skal man selvfølgelig spise kødet med en pind ;)ª

Manden og jeg var forbi Olivers for ikke så længe siden - og det så sådan ud:


onsdag den 17. oktober 2012

Pinapple Salsa

En lille anbefaling til alle jer derude :) Herhjemme spiser vi rigtig meget mexicansk i form at tacos, nachos, tortillas og jeg skal komme efter dig. Vi elsker det hele - og mest af alt vores yndlings salsa fra Santa Maria :) Det er med ananas - og det gør den frisk og sød på en gang, og den passer bare super godt til vores "spice" niveau. Synes helt sikkert i skal prøve den! Indtil videre har vi kun kunne finde den i nogle af coops butikker - vi har bla. købt den i Kvickly og SuperBrugsen.


mandag den 15. oktober 2012

Choc 'o' mint latte

En hurtig lille anbefaling af Baressos nye efterårs drik - Choc 'o' mint latten :) Havde æren af at smage denne frækkert i sidste uge hvor mormor, lillemand og jeg var en tur i Herning centret. Den var lige som jeg havde håbet og forestillet mig... og da Holstebro jo desværre ikke kan byde på en Baresso, har vi købt Wiener linser til at kunne lave vores egen herhjemme :) Det var deres gode latte, med choco sauce op af kanterne, og med knuste mint linser i bunden. Den smagte pragtfuld! Dog blev det lidt for sødt da jeg var lidt over halvvejs. Den måtte gerne have været mindre... men smages igen - det skal den!