Lillebrors fødselsdag

Hvor lyder det hyggeligt vil de der ikke kender mig nok tænke. Jeg elsker også selv fødselsdage og fejre altid dem jeg holder af. Det er dog ikke muligt i dette tilfælde :( Igår kunne min elskede lillebror Simon have været fyldt 24 år. Det blev han ikke - han vil altid kun være 21, for det var den alder vi mistede ham ved. Min mor og jeg var oppe forbi hans sted, og sørge for der så pænt ud, hvis nu han skulle få nogle fødselsdagsgæster der lige kiggede forbi. Foråret er efterhånden ved at indfinde sig deroppe, men jeg glæder mig nu til at det hele rigtig bliver grønt igen - for så er der så fint hos ham. 
Igår blev der sendt rigtig mange tanker til ham - lidt ekstra end sædvanlig. Tænker om hvordan han mon ville være som 24 årig? Både som person, men også om han havde set anderledes ud? Og masser af tanker om hvor meget jeg dog ville ønske han var her og ikke gik glip af alle de ting der fylder for mig her i livet, og som jeg skulle have delt med ham.
Det blev også til søde tanker om rutebilslagkager og trøffelkugler - som var hans favorit. Det må de altså sørge for til ham deroppe et sted <3

Onkel Simon

Da vi var hjemme hos mormor & morfar i sidste uge, slog vi et smut forbi lillemandens onkel - min lillebror Simon. De der ikke kender mig - ville tænke... ih hvor hyggeligt. Desværre er det ikke den slags besøg vi aflægger onkel Simon. Men forbi var vi - og sætte nye friske blomster og nusse om hans sted. 

Bassemanden hyggede sig i gruset - og med at kigge på alt det spændende... der går lidt tid endnu før han forstår hvad vi laver der, og før vi kan fortælle ham om den fantastiske onkel han ikke får lært at kende <3 <3 <3

Lillemanden synes det er hyggeligt <3

Grus er sjovt når man ikke er vant til det :)

Lillemanden & Onkel Simon <3

Artikel i Woman

Min bloggen begyndte ikke på Hausfra Kristensen, men derimod på "En søsters bekendelser om alt"... en blog jeg lavede efter jeg mistede min bedste ven og lillebror Simon. Her af blog navnet Simons søster... for det er hvad jeg er. Det var 2 år siden ulykken sidste mandag, og jeg er nogenlunde ovenpå selvom savnet er helt enormt.
Jeg er blevet interviewet omkring "savn" til en artikel der hedder "min historie" i månedsmagasinet Woman. Så hvis du læser det denne måned, kan du sende mig en tanke og føle du måske kender mig en lille smule mere end før <3

En del af artiklen i bladet

Er på forsiden...