Viser opslag med etiketten hækle. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten hækle. Vis alle opslag

tirsdag den 30. juli 2013

Giraffen "Grab" - Månedens dyr


 
Juli måned er omme i morgen - og lige på falderebet nåede Giraffen "Grab" at se dagens lys. Jeg er medlem af en gruppe på Facebook der hedder "Månedens hæklede dyr" - hvor der hver måned bliver udvalgt 2-3 opskrifter (en let og en svær), og så hækler vi ellers alle en eller flere af mulighederne i den pågældende måned. Derfor blev jeg super glad, da Juli måneds nemme opskrift var denne fine giraf! Adam ELSKER nemlig giraffer - eller grab som han kalder dem ;) Den tog ikke så lang reel hækletid og var faktisk rigtig nem. Eneste minus var alt det montering af små dele.
 
Opskriften finder du her (sammen med tusind andre skønne opskrifter): Tulle Momsemor
 
Så bare kom igang! Og kom ind og deltag i gruppen på facebook også :)
 
Det var kun med nød og næppe jeg fik lov til at gøre "Grab" færdig, for allerede da hovedet kom på, kunne barnet se hvad det var og snuppede den fluks. Så måtte pænt vente på han havde suttet færdig på den inden giraffen kunne få monteret ben og pletter :)
 


søndag den 21. april 2013

Endnu en gave sprutte

Fik hæklet det sidste færdig på endnu en sprutte som en lille kommende dreng skal have i gave. Synes selv den blev super fin - og de er så nemme at lave... de tager bare lang tid med alle de fangearme ;)
Husk i kan hækle disse fine sprutter og donere dem til for tidligt fødte - tjek evt. www.spruttegruppen.dk


lørdag den 2. marts 2013

En hæklet grøntsag

Idag har vi haft "træf" i vores online mødregruppe :) Vi var fem piger samlet, og det var hos søde Smilla og hendes mor. Da jeg ved at Smilla har et fint legekøkken, besluttede jeg mig for at lave en lille værtindegave til prinsessen :) Det blev til to små hæklede gulerødder efter Nadjas opskrift. Har lavet en lille og en stor som hun har skrevet.
Smilla blev rigtig glad for gaven og puttede den straks i munden - ergo kan man jo tydeligt se hvad der er, hvilket gør en uerfaren hækler glad :) Adam havde da også lige prøve leget med dem inden vi skulle afsted - så må hellere få hæklet noget fint til ham også når han så godt kan lide det :)



onsdag den 23. januar 2013

Hækle-status

Er jo igang med at hækle en sprutte - der skulle meget gerne ende med at blive hæklet to eller flere, så min veninde kan blive den glade modtager af denne blå sprutte-in-making til lillebror og der kan blive sendt en afsted til Skejby :) men så langt er jeg kommet - og gik i gang med mine første fangearme igår aftes :)

søndag den 20. januar 2013

Lad os Sprutte i fællesskab!



Det er klart når man selv blogger - så følger man også rigtig mange andre søde bloggere her i blogland. Jeg følger mange forskellige blogs. Det er alt lige fra mode, kager, madlavning og hækling! Sidst nævnte er grunden til indlæget her :) Faldt over søde Josefines hækle blog - og da jeg så hendes DIY på en hæklet sprutte viste jeg hvad mit næste projekt var! Skæbnen ville så, at dagen efter jeg fik startet, kom dette indlæg fra hende om en sød far der efterspurgte en sprutte til hans for tidligt fødte datter - da de på Neonatal afdelingen i Skejby havde "anbefalet" sådan en. For tidligt fødte bebser er nemlig meget glade for spruttens lange snoede arme - som minder dem om navlestrengen!
Så blev min misssion om en at færdiggøre sprutten til Lillebror i min søde gravide venindes mave pludselig meget vigtigere! Og sørme om dagen efter Josesfine ikke starter en indsamling med sprutter til Skejby! Synes det er et fantastisk initiativ som jeg helt klart vil støtte op om. Derfor skal jeg nu have hæklet endnu en, som kan blive sendt dertil. Måske der sidder flere derude der lige vil fatte hæklepinden og måske give en lille bebse man ikke kender, en tryg start på livet <3 <3 <3 masser af kærlighed fra en mor!!!