torsdag den 27. juni 2013

Verdens bedste Brownies!




Forrige weekend var jeg på mødregruppe besøg - og jeg skulle medbringe kage. Valget faldt på en brownie - som jeg elsker, men faktisk ikke selv har bagt nogen af. Så på jagt efter en god opskift! Endte ikke overraskede hos fantastiske Anne - og det blev til hendes almindelige brownies med et twist af snickers! NØJ de smagte afsindigt godt og syndigt. Det blev spist rub og stub - mine forældre og deres naboer nåede dog en lille smagsprøve. Det er bestemt ikke sidste gang jeg har bagt den, og så var opskriften super nem og skal bages dagen inden... whats not to like!
 
 


En stor dreng!

Ej men altså - jeg synes virkelig det var igår at bassen herhjemme var en lille dreng, lige sprunget fra baby-stadiet og over i noget tumling. Så kiggede jeg lige grundigt på ham - og måtte konstatere han er 10 cm fra at være lige så høj som en skal-stol! og faktisk en stor dreng på mange måder. Selvfølgelig er han kun lige placeret de 1,5 år - men det går bare SÅ hurtigt lige nu. Han siger alt muligt - lige fra bil til prut. Den anden dag skulle jeg hente ham i Vuggeren, hvor far havde afleveret ham i bil og jeg kom på cykel fra arbejde (uden hænger). Så der gik vi hjem :) En stor dreng der både fandt pinde og blomster på hele turen - og jeg gik bare og smilte for mig selv hele vejen! 



Erklæring

Jeg erklærer hermed min blog-challenge for død! Sten død og ugennemført... men det var da sjovt at prøve. Det er bare ligesom om at jeg slet ikke kan få blogget om alle de andre ting jeg vil, før jeg ligesom giver den døds-stødet officielt! Hermed gjort.. nyt kapitel - nye indlæg! Ja tak.

torsdag den 20. juni 2013

Tjek lige denne blog :)

Frk. Regnbue holder sommer give away ovre på hendes fine blog :) Og se lige en flot præmie - jeg ville gerne vinde den! Sidder og tænker på hvad jeg kunne lave af flotte sager til Adam eller hans værelse med sådan noget fint stof. Eller lave små fine gaver af til børn & folk jeg holder af <3

Du finder Christinas blog her - hvor du kan deltage i hendes fine konkurrence :)

mandag den 10. juni 2013

#26 dag - blog challenge

Favorit band for tiden - synes allerede vi har været godt omkring musik-kategorien i den her challenge? Så ingen surprise eller dybbere forklaring til den:

Lukas Graham :)

#25 dag - blog challenge

Indholdet i en kvindes taske kan være enorm. Der er simpelthen ikke den ting man nærmest kan have med på farten. Der har faktisk lige været en artikel omkring hvor uhygiejniske kvinders tasker er.... og jeg tror gerne på dem!

Indholdet i min mellen-størrelse taske:
 
Min pung (som næsten er en taske i sig selv - clutch kategorien i hvert fald)
Mine husnøgler, bilnøgler og lille fjernbetjening til vores hus-alarm
Min medbragte morgenlatte i yndlings termokruset fra Bodum
En Banan
Gajoler
Tyggegummi
Håndsprit
En sut
En teske??
Kuglepen(ne)
Gamle kvitteringer/huske post-its
Et bolsje
Tre stykker chokolade jeg havde glemt?
Den grønne æble parfume fra DKNY
Mini deodorant fra Nivea
En lille sten formet som et hjerte
Tre læbepomader?
Hårnåle & hårelastik
Servietter
En lipgloss
 
og en god håndfuld bund-krummer og fnullermænd.

#24 dag - blog challenge

Hold nu op hvor jeg stinker til den her challenge - jeg beklager så meget!

Dag 24 må bruges som jeg vil... vil bruge den på at sige UNDSKYLD til jer! og tak for tålmodigheden.... og kvittere med en lille collage fra igår aftes inden sengetid.

mandag den 3. juni 2013

#23 dag - blog challenge

Det sidste jeg spiste og drak var igår aftes - da vi grillede denne lækre kalvefilet i rødvinsmarinade... og dertil fik jeg et par glas rødvin! Nøj det var god søndagsmad!


søndag den 2. juni 2013

#22 dag - blog challenge

Mit favorit album er ret svært - for det afhænger jo totalt af ens humør.. så har været så umådelig fræk at vælge TO albums! Det første er til hvis jeg bare tuller rundt i huset og skal have lidt baggrundsmusik - ingen tvivl om det er Lukas Graham der bliver sat på så. Manden og jeg var så heldige at komme til Live & Intim koncert med Lukas Graham og Nova FM. Det var fantastisk!


Skal jeg have noget Maria musik... altså musik til når jeg er alene i huset en sjælden gang - så er det dette soundtrack der kommer på! Det er en skøøøøn film og et lækkert album med både store ballader og ryste-røv-burlesque musik! Det er fra musicalen "Burlesque" med Christina Aguilera og Cher.



#21 dag - blog challenge

Se lige mit skrivebord.... seriøst... jeg har jo intet liggende derpå der kan være spændende at se overhovedet. Alt mit ligger da pænt i mapper! *pudser sku' lige min glorie*