tirsdag den 15. januar 2013

Pasta #part2

Som sagt er vi en pasta familie! :) Så her kommer min yndlings-pasta ret som jeg elsker at forkæle veninder og familie med. Jeg elsker at prøve selv at lave en ting jeg har fået på en cafe/restaurant som jeg kunne lide. Denne "stammer" fra Cafe Metropolitan på Frederiksberg, som er en super hyggelig cafe hvor jeg kom meget under min barsel, da det er en virkelig børne/baby-venlig cafe!

Det er en varm pastaret med tomat, masser af grøntsager - og toppen med frisk mozerella og serano skinke! MMmmmmm.....   
Lige præcis denne portion er fra da jeg havde besøg af en kær gammel veninde - og der var masser af tid til tøsesnak over maden, bare os to.

Retten tager i øvrigt ikke særlig lang tid og lave, og skal mest bare simre ;) Den er super let!!

Sådan gør du:

  • Kog pastapenne for sig selv, som du plejer at gøre.
  • Snit grøntsagerne - jeg har brugt Squash, Aubergine, friske champignoner, rød snack peber og løg, det går virkelig godt sammen med tomatsaucen.
  • Smelt lidt stegemagarine på en pande, og put grøntsagerne derpå. Der skal bruges en god portion grøntsager - de svinder nemlig lidt i størrelse når de bliver stegt.
  • Tilsæt et glas tomatsauce - jeg plejer bare at købe et glas billigt færdig tomatsauce som du kan købe alle steder. Ikke dolmio! Den er for sød til denne ret!
  • Lad grøntsagerne stå og simre i tomatsaucen, til grøntsagerne får den konsistens du ønsker. Nogle kan godt lide grøntsager med bid i - jeg kan bedst lide at squash osv. er blevet bløde, og lader det stå ca. 15 min.
  • Vend pastaen i saucen og anret i tallerken.
  • Put herefter små stykker frisk mozerella over - og top med et par skiver serano skinke! :) (Den kan også laves med kylling i stedet for serano skinken)
Velbekomme!! :)



Min søde veninde nyder i hvert fald hendes portion ser det ud til :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar