tirsdag den 15. januar 2013

Pasta med rejer

I vores hjem bliver der spist rigtig meget pasta - knap så meget kartofler og ris.... Vi er helt klart en pasta familie! :) Derfor bliver der selvfølgelig lavet rigtig mange forskellige retter med det efterhånden - og en af min mands yndlings er denne med fløde/tomat/hvidløgs sauce og kæmpe rejer. Og der skal ikke spares på rejerne :) Den er virkelig nem og lave - og tager max 30 min.. Den er også med succes serveret for flere hold gæster efterhånden. Inspirationen kommer fra en af mine yndlingsrestauranter (maden - ikke betjeningen) Italia som ligger i Holstebro. Der har de nemlig denne pasta med kæmperejer og det her er så min version.


Sådan gør du:

  • Kog spagetti for sig selv - som du altid gør.
  • Kom olie eller stegemagarine på en pande - helst så du får et lille lag på hele panden.
  • Når det bobler/steger - putter du 3-4 pressede fede hvidløg på så det steger med.
  • Herefter kommes alle rejerne på panden - vi plejer at bruge en hel pose frost kæmpe rejer, vil gætte på der er en 50 stykker i eller lignende. Vi plejer ALTID at pille halen af, som oftets sidder på når man køber kæmpe rejer. Det er noget værre gris at skulle pille dem af senere i saucen ;)
  • Tilsæt nu fløde (evt. madlavningsfløde) - bruger mellem 1/4 og 1/2 liter fløde alt efter hvor meget sauce der skal være.
  • Tilsæt koncentreret tomat pure (de små dåser - der er to størrelser som regel) - jeg bruger gerne 3/4 af en stor dåse. Men smag til - det er forskelligt om man helst vil have den mere fløde/cremet eller med mere tomat smag.
  • Lad det simre og smag til med salt/peber - og evt. mere hvidløg hvis den ikke smager af nok.
  • Den kogte pasta vendes i saucen med rejer - og voila! Bon appetit :)

Der er til 4 personer/portioner ovenfor :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar