torsdag den 23. maj 2013

#15 dag - blog challenge

(er lovligt undskyldt for manglende indlæg i tirsdags, da manden og jeg havde to års bryllupsdag - og i stedet for at nærme mig en computer, tog vi ud og spiste og i biffen - og holdte en helt masse i hånd uden barn!)

Åh den musik - normalt har jeg altid en masse musik på min iphone, men så skiftede jeg den, samt pc - og så var mit musikbibliotek pludselig gone... Derfor hører jeg pt. kun radio på den, og så en enkelt trackliste med løbe-numre til når jeg får trænet.

Derfor slår jeg i stedet et slag for Sonos! Uh den skønne tingest som min mand har bragt ind i hjemmet. Fuldtstændig unødvendigt, pisse dyr - og masser af "er det nu nødvendigt" fik manden med på vejen da han fortalte mig om Sonos. Købt det blev det dog - og da jeg første lige fik luret på konceptet og afprøvet det... jamen så måtte jeg overgive mig - give manden ret, og virkelig nyde vores musik derhjemme.



Sonos er et meget brugervenligt trådløst musiksystem til dit hjem. Vi har en fin "grå kasse" til at stå i vores montana ude i køkkenet. Den er så sat op til højtalere rundt i huset (læs: de to vi har i køkkenet, men som vi drømmer var flere rundt i alle rum) - og så styrer man ganske enkelt musikken på sin computer, eller på sin Iphone (Sonos app'en). Det er SÅ nemt! Og da manden har Spotify - kan den også sættes op til det, hvilket pludselig gør cd'er og alt muligt andet overflødigt...

Da jeg ikke sidder hjemme lige pt - kan jeg ikke komme med de 10 første sange på vores playliste, men jeg kan nævne de 10 albums der figurere på den lige pt:

  1. Mads Langer - In these waters
  2. Mads Langer - Behold
  3. Lukas Graham - Lukas
  4. Lady Gaga - The fame monster
  5. Lady Gaga - Born this way
  6. Rasmus Seebach - Rasmus Seebach
  7. Rasmus Seebach - Mer' end kærlighed
  8. De Glade Sømænd - søforklaringer
  9. Bamse & Kylling
  10. og et gammelt album med diverse børnemusik


Ingen kommentarer:

Send en kommentar