Værtinde gen

smuk dækket bord klar til gæster

Som jeg så fint kalder det :) Det er noget jeg vil påstå jeg ejer - og alt sammen takket være min mor. Det er hende jeg har "arvet" det fra. Slog man min fine betegnelse op i en fiktiv ordbog ville der stå følgende:

Værtinde gen: evnen og ønsket om at behage gæster, planlægge menu og eksekvere denne, skabe hygge ved hjælp af levende lys og servietter, samt dække et smukt bord. Dette udføres med smil på læben, og tilhørende "det var da ingenting". 

Min mor er mesteren, og jeg har været i lærer i mange år. Derfor kommer der heller aldrig gæster hos min mand og jeg uden der er levende lys, servietter og tænkt på menuen. Og jeg er stolt af det! Har da også indtrykket af at min søde mand er stolt over at have gæster, når jeg har været i sving.

Eneste problem er kravende til sig selv - for opdragelsen gør det svært at have gæster uden at der er støvsuget og noget godt på bordet. Det kommer dog slet ikke i nærheden af, ikke at være det værd alligevel - og jeg er meget stolt. Derfor kribler det også inde i mig ved tanken om vores nye smukke hus og alle de gæster vi skal varte op derude. Højdepunktet på må helt sikkert være når vores første jul i eget hus er veloverstået - det må være min store eksamen :)

matchende detaljer :)