Vi havde en helt fantastisk påske synes jeg. For det første havde både manden, sønnen og jeg fri de tre dage op til påske - hvilket gav os 10 hele dage sammen til total kerne-familie hygge i huset. Vi var sammen med begge vores forældre, og meget mere af vores søde familier, vi var til fødselsdags-brunch, i badeland, til fødselsdag ved svigerinden, ude og spise og bowle og meget mere. Der var også tid til en kæresteaften på Bones og i biografen. Der var overskud til masser af arbejde i haven, masser af hygge indendøre - og til at have gæster. Der blev lavet marcipan påskeæg og sendt gækkebrev til oldemor... Der var simpelthen overskud og tid til det hele - på nær at blogge.
Dagene fløj af sted - og har næsten brugt hele ugen her efter til at nyde alle de ting vi nåede, og komme væk fra ferietilstand. Nu er endnu en weekend pludselig overstået - og imorgen er det ny uge som nok forsvinder lige så hurtigt.
Her er nogle sneak-peaks fra en skøn påske!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar