lørdag den 30. juni 2012

En skøn sommeraften

Det er da det mest fantastiske vejr! Vi har været ude det meste af dagen og jeg har fået striber efter min trøje... Det var dog skønt at sommeren endelig kom en smule!
Igår havde vi et af vores gode vennepar til middag og det var alt for længe siden sidst. Det betød masser af snak, god mad og et par åbne flasker vin. Derefter brownies, vanille is og jordbær - og en rigtig god kop kaffe. Det var fantastisk.
Manden min drikker ikke vin - så derfor nyder jeg når vi har gæster og kan åbne en flaske eller to :) jeg elsker endnu mere når der er en kølig slant hvidvin tilbage som jeg kan sidde og nyde i skrivende stund, med den fine buket jeg fik igår i baggrunden.
Rigtig fantastisk lørdag til jer alle! Nu vil jeg ud og varme resterne af den cremede mørbradgryde med nye danske kartofler jeg serverede igår :)

torsdag den 28. juni 2012

Lejlighed til salg!

fine friske blomster på spisebordet

Flot lys lejlighed øverst oppe, med stor stue og pænt nyere køkken sælges... eller noget i den dur. Jep - vi har officielt sat lejligheden til salg på Amager... Der er langt op på fjerde med ti kilos dreng på armen og indkøbsposer. Derudover er en to-værelses efterhånden også ved at være lige lille nok. Så nu har vi sat den til salg og håber nogen snart bider på krogen.

I den anledning havde vi besøg af ejendomsmægleres fotograf idag, som var rundt og tage billeder af vores lejlighed. Den har ALDRIG været så ren, ryddelig og fyldt med friske blomster :) Det er en fornøjelse at kigge rundt i lejligheden, og mange af vores daglige rode ting er røget på loftet og i kælderen. Til gengæld sidder man med følelsen af det næsten er en skam at sætte kaffe kruset på sofabordet nu hvor det hele er så pænt og rent :)

Stemningsbillede fra vindueskarmen i køkkenet


onsdag den 27. juni 2012

Mad pandekager a la Rasmus Klump



Her til aften lod jeg mig inspirere af Rasmus Klumps pandekagehus inde i Tivoli. Der lægger vi tit vejen forbi, når vi går en tur rundt i haven. Oftest er det til en sød pandekage - mig med chokolade og manden med syltetøj... men nogen gange bliver det også til en mad pandekage hvis det lige er tidspunktet og vi vælger altid den samme. Det fik jeg lige lyst til tidligere idag, så  det blev derfor til aftensmaden :)


Det blev den lette version med færdig købte mad pandekager i stedet for hjemmelavede. Det var i sidste øjeblik jeg lige fik handlet så derfor :) Det må man godt en gang imellem... men skønne var de!
Jeg startede med at smide en håndfuld revet cheddar på den kolde pandekage - og så lige smide den i mikro-ovnen til pandekagen er varm og osten smeltet (det skulle gå lidt stærkt). 




Så kom der en god håndfuld salat på, hakket oksekød og creme fraise dressing.... og så blev den lige klappet sammen. Namme nam!


Velbekomme!


mandag den 25. juni 2012

Sankt Hans & Red Velvet

I lørdags var det Sankt Hans... men total dårligt vejr! Det gjorde nu ikke så meget da vi jo ikke har fornøjelsen af at være ude efter otte længere pga. lillemandens søvn - derfor ingen bål til os.
Dog var vi inviteret til aftensmad på et baby-venligt tidspunkt hos søde L fra min online mødregruppe. Det var både med mænd og bebser, og vi var tre hold/familier i alt... Det var SÅ hyggeligt. 
Bebserne legede på gulvet, og vores sømand var i sit es blandt to søde piger :) Der blev både aet og holdt i hånd <3
Vi fik lækre hjemmelavede burger og et par flasker rødvin - det var skønt selskab og selvom bebserne var der, tror jeg vi alle sammen følte os lidt som par, og ikke bare mor & far. 


Jeg havde fået stillet opgaven "dessert" og valgte selvfølgelig at bage en lækker kage. Valget faldt på en "red velvet" - som jeg ikke har prøvet før, men smagt mange gange... næste gang jeg skal i by hos mennesker jeg ikke kender vildt godt skal jeg ikke prøve nye ting, men lave noget jeg er god til. Var ved at få vildt stress.... var nede og handle om formiddagen - og derefter kagen i ovnen... den hævede ikke så meget som jeg havde regnet med, og smuldrede lidt mere end forventet. Den blev dog flot rød og ret blød... og smagte okay :) Så kom jeg til cream cheese frostingen med hvid chokolade - og det gik også super indtil jeg valgte at piske flødeskum i for at få den mere "fluffy" i stedet for at VENDE flødeskummet i! Så begyndte lortet frostingen selvfølgelig at skele.... hmmm.... tænke tænke... kan ikke smøre skelene frosting ovenpå en kage! Så skar kagen og puttede et lag inden i i stedet. Skyndte mig i kiosken efter mere flødeost og lavede ny portion frosting der kom ovenpå...


Resultatet blev således :)



Velbekomme...

torsdag den 21. juni 2012

Chocolate Cupcakes m. Oreo Frosting

Namme nam.... Igår var jeg i mødregruppe og det var min tur til at have noget "sødt" med. En dejlig undskyldning for at bikse kage sammen og få indviet min nye transport kasse :) Jeg lavede lækre chokolade cupcakes med Oreo frosting - og de blev virkelig gode. Eneste minus var at jeg have puttet for store chokolade stykker i kagen, så de var sunket ned i bunden og havde lavet en lidt hård bund, der havde svært ved at give slip... lesson learned til næste gang! Større er åbenbart ikke bedre, selvom det gælder chokolade...


Den djævelske lækre frosting har jeg fundet her på http://www.sarahskager.dk/oreo-cupcakes/ - det er nogle super gode og nemme opskrifter, der smager fantastisk.. har lavet en del af hendes cupcakes efterhånden :) Så kast jer trygt ud i det...




Velbekomme...


onsdag den 20. juni 2012

Artikel i Woman

Min bloggen begyndte ikke på Hausfra Kristensen, men derimod på "En søsters bekendelser om alt"... en blog jeg lavede efter jeg mistede min bedste ven og lillebror Simon. Her af blog navnet Simons søster... for det er hvad jeg er. Det var 2 år siden ulykken sidste mandag, og jeg er nogenlunde ovenpå selvom savnet er helt enormt.
Jeg er blevet interviewet omkring "savn" til en artikel der hedder "min historie" i månedsmagasinet Woman. Så hvis du læser det denne måned, kan du sende mig en tanke og føle du måske kender mig en lille smule mere end før <3


En del af artiklen i bladet

Er på forsiden... 

tirsdag den 19. juni 2012

Nyt yndlings kaffekrus & årets første jordbær

I forgårs gjorde jeg endnu et køb som jeg ikke har vist jer endnu. Jeg ville nemlig indvie dem først - så jeg vidste om de ville blive lige så elskede som jeg troede :) Og det er de... elsket allerede - mine nye termo krus fra Bodum i porcelæn. De er enkle, smart og praktiske... og på tilbud i Bahne BTW. Så mens den lille sov, lavede jeg en skøn latte på min Nespresso maskine og satte mig i sofaen med benene oppe... og nød en god varm kop kaffe af mit nye yndlings krus tror jeg...



Elsker det praktiske sorte "greb" der ikke bliver varmt


Det var ikke det eneste lille højdepunkt på sådan en tirsdag - faldt nemlig over de skønneste danske jordbær da jeg var nede og handle i eftermiddags. De duftede som dejlige danske jordbær skal - og de skuffede ikke. Så de blev aftenens hygge til det nye afsnit Bones på Tv3 (LOOOoove) med sukker og mælk. Manden og jeg delte en hel bakke... velbekomme!




Kage transport!

Yaaiii...! gjorde et virkelig godt køb igår synes jeg selv. Havde på en madblog (http://www.madmedhjertet.dk/)set en virkelig smart "cupcake carrier" som hun kaldte det - og jeg faldt pladask for den. Måtte bare eje den! Så igår da jeg tullede rundt i Fields med mine forældre og søn, måtte jeg lægge vejen forbi Panduro for at se om jeg skulle være så heldig de havde den...
Og det havde de! Blev så glad for prisen også - at jeg købte både en til mig og en til min mor! Hun bager også - det er der jeg har det fra.... håber jeg bliver ligeså god som hende engang.


Det er denne fine Muffinform m. låg fra Funktion til 150 kr (billigt!) købt i Panduro Hobby :)


Den skal indvies allerede imorgen hvor det er min tur til at have kage med i mødregruppe! :)


mandag den 18. juni 2012

En rigtig Sailor...

Det er ingen hemmelighed at jeg er så heldig at være gift med en ægte sø officer! Derfor kan man heller ikke undgå at have en stor forkærlighed for det maritime ;) Der er simpelthen intet der kan gøre mig så blød i knæene som min mand i hans uniform... til gengæld ved jeg hvad der kan gøre mig blød om hjertet - og det er de to lækre maritime sommerdragter/natdragter fra H&M som morfar idag svingede dankortet for til hans barnebarn <3 Jeg kan ikke vente med at putte mini-manden i dem når solen igen kommer frem.



Det blev også lige til et par søde shorts og kort ærmede bodyer ;)

lørdag den 16. juni 2012

Besøg af mormor & morfar

Jeg har næsten ikke tid... for min mor og far er på besøg fra Jylland og jeg nyder hvert sekund! Det er skønt at have dem her, og de nyder at være sammen med deres skønne barnebarn.
Igår aftes var de babysittere mens gemalen og jeg tog i evigt fantastisk www.samadhi-spa.dk til en virkelig omgang selvforkælelse, med efterfølgende middag på Haché... Det var en virkelig skøn babyfri aften og vi nød det. Det er jo ikke så tit vi har den lille passet, da begge hold bedsteforældre er i vestjylland - så det er med at gribe chancen og få lidt "kærestetid" <3


Det eneste der var mere fantastisk end at være ude, var at komme hjem og finde ud af de nærmest havde hygget sig mere end os. Og drengen var selvfølgelig både blevet forkælet med tøj & bamser, badet og putter godt da vi kom hjem. Han fik selv lov til at vælge bamsen - og det blev til den faverige Cookie Monster fra Sesame street der faldt i hans smag :)


Kagemonsteret i Amagercentret med mormor & morfar

Nyder som sagt i fulde drag at mine forældre er her, og her er en af grundende... de elsker simpelthen min søn ubetinget <3 og han charmere dem fuldstændig med hans skønne humør...

Adam og mormor <3



Online mødregruppe

Sådan en er jeg så heldig at have... vi er 9 piger der har fulgt hinanden siden vi opdagede to streger på den nervepirrende test - og nu med 9 skønne unger mellem 6 og 8 mdr.
Vi er 3 piger i gruppen fra København - og når man deler så meget med hinanden online, har det udviklet sig til flere møder live. I torsdags var et af disse...
Vi mødtes på Cafe Metropolitan på Frederiksberg - "barsels/baby cafe mekka" - og fik kaffe, mad og sludret i flere timer. Det var fantastisk skønt! jeg elsker de piger...


Mmm... kaffe...

Nydes med legende unger i sofaen...
Det er min i striberne <3

torsdag den 14. juni 2012

Duften af nybagte boller...

Den duft spredte sig i hele lejligheden igår morges... <3 Mmm... der er simpelthen ikke noget bedre. Anledningen var at det var min tur til at tage brød med i mødregruppe - så tænkte det ikke bare skulle være bragt fra bageren for en gang skyld. Så min elskede Kenwood kom i omdrejninger og wupti - lækre boller... selvfølgelig efter Amo's klassiske opskrift med kardemomme - for de smager så skønt...




Mmm... nybagte boller

Det var nogle skønne timer i mødregruppe - og jeg nyder det fast hver onsdag at det er dagens omdrejningspunkt. Det er nogle fantastiske piger og babyer i den gruppe. Seks mødre, fem lækre drenge og skønne Karla. De andre babyer er begyndt at sidde op og lege, og det har vi også forsøgt med vores purk, men det er ligesom om at det er meget mere spændende bare at vælte ud til siden efter et eller andet... men! Når man så ser de andre babyer gøre det - så er det åbenbart en anden sag? og nu sidder manden og jeg og nyder synet at bettemanden sidde på sit underlag og lege.. siddende... selv... wuh!


Lækre mini manden min leger...

søndag den 10. juni 2012

En lille snert af sommer...

Kender i det når det er så længe siden man har gjort noget, at man glemmer hvor meget man virkelig nyder det? Som f.eks. følelsen efter træning, eller hvor skønt det er at få hele opvasken af vejen hehe. Sådan en lille følelse fik jeg idag da jeg stod ved spisebordet og plantede vores altan kasse til. Havde helt glemt hvor meget et par blomster gør og hvor skønt det ser ud inde fra sofaen. Så det skal i heller ikke snydes for...




Ved ikke om det siger noget om at man bor i lejlighed og kun har denne lille altan kasse, at man intet "have-udstyr" har - og den derfor er plantet til med en spiseske!


lørdag den 9. juni 2012

Lykken er...


  • lige at putte dynen omkring sin sovende søn inden man selv går i seng...
  • at sove længe en lørdag, hvor manden står op med frisk baby kl 6
  • at glæde sig på mandens vegne over at skulle ud med en kammerat i aften og hygge sig
  • at kunne tælle dage ned på en hånd til lillemandens mormor & morfar kommer på besøg
  • en rigtig god kop kaffe... læs: latte på min fine nespresso maskine!
  • bestemt ikke nupo... desværre er det en nødvendighed pt.

torsdag den 7. juni 2012

Hvornår er det min tur til at skrige?

Har lige lagt bogen med det lækre pink omslag fra mig.... Den er læst utroligt hurtigt i forhold til hvor meget tid man lige har for sig selv som mor. Grunden til at den er blevet læst færdig er helt klart at manden min jo går i "skole" og derfor benyttes hans lektie tid om aftenen, til også at finde en bog frem i min ende af sofaen.


"Hvornår er det min tur til at skrige?" af Karin Heurlin - handler ganske enkelt om at blive mor for anden gang. Jeg er kun mor for første gang, så der er selvfølgelig ting jeg ikke kan relatere til... men hvad der altid er skønt for en nybagt mor - er at læse om andre nybagte mødre som heller ikke er skide perfekte! og selvom bogen ikke er særlig dyb eller nyskabende, så er det dejlig let læsning der bringer et smil frem. Så den kan i sagtens gå i gang med derude hvis i sidder med en lille ligesom jeg :)



Min yndlings "nybagt" mor bog er dog stadig Julia Lahmes "Hvor lagde jeg babyen?"... Den er læst tre gange nu - lige før jeg blev gravid, da jeg var gravid og nu igen efter jeg har født. Den er skrevet godt og sjov - og jeg føler mig i samme båd som mange andre uperfekte mødre hver gang jeg vender en side. Den er helt sikkert tiden værd at læse - og så kan i oven i købet følge med i hendes fine blog ligesom jeg på julialahme.dk !



onsdag den 6. juni 2012

Sommergarderoben?

Når man lige har født... (må man gerne sige selvom det er et halvt år siden!) så er det der nye tøj en lidt svær ting. Altså man ønsker sig virkeligt noget nyt - og man når gerne et punkt efter et par måneder hvor man virkelig trænger. Trænger til nyt hår og noget andet end en amme-bh... Det stadie er jeg ovre - og har fået nyt hår :)
Nu synes jeg bare jeg trænger til lidt lækkert sommertøj... men har jo mega meget i forvejen og mangler lige ti kilo babyvægt før det kunne være sjovt med den helt store shoppetur desværre (og det der løn i stedet for barselsdagepenge). Så har valgt en mellemting. Har købt 3 sommer items til min garderobe der skal pifte min sort/hvide sommer style op - og det til 150 kr!


Faldt for disse lækre items fra H&M som jeg synes er super fine sammen, men også med alt muligt andet. Den løse lette chiffon top i smækre farver, den fine turkise tanktop - og så... nederdelen, men i den blå farve ligesom shortsene... kunne dog ikke finde den online - derfor de to billeder. 


glæder mig til solen vender tilbage og jeg kan hoppe i det...

tirsdag den 5. juni 2012

Starbucks din gamle røver!

Godt vi to først fandt hinanden nu... havde jeg opdaget dig før, ville jeg allerede trille tyk rundt med caramel latte i maven! Har måtte sætte rationering på.... men kan ikke andet end anbefale denne skønne kolde sag her til sommer. 



Man kan jo ikke have råd til Ice latte på baresso hver dag...

Rigtig dejlig fars dag til alle!...

Herhjemme har vi også holdt fars dag... og fri! Eller det vil sige manden min har holdt fri og det nød lillemanden og jeg da vi jo går hjemme på barsel. Så det var dejligt med selskab sådan en tirsdag midt i det hele :)

Den lille havde (i samarbejde med moren) lavet et fint kort med et dejligt billede af sig selv på og en brunch invitation på bagsiden + at manden fik lov at sove længe i morges. Vi andre stod op kl. 6... gaaab...

Manden min er ikke til scrambled eggs - så den klassiske brunch tallerken på cafe er no go. Dog er han stor fan er bacon of course - ligesom alle andre mænd er. Derfor elsker vi SULT i indre by. Det er pebret, men manden elsker det pga. udvalget der inkludere ting som pastasalat og mini forårsruller - og jeg fordi det er inkl. alt det special kaffe man kan drikke! Mmmmm..... Latte... mmm... Cappuccino...
Det var skønt - og på ingen måde skuffende, og mini manden sov som en sten udenfor vinduet i sin barnevogn. Det er luksus!



Elsker bare en "fridag"....